Metodeovervejelser

Metodeovervejelser

Når man skriver (eller har skrevet) problemformuleringen, skal man være bevidst om hvilke metoder, man vil anvende til at arbejde med problemformuleringen.
 

 

ex
I samfundsfag skal man fx overveje, om man kan besvare den ud fra samfundsfaglig metode. Man skal overveje, om problemformuleringen lægger op til at:

 

Afprøve en teoris holdbarhed
Sammenligne
Finde relevante statistikker
Interviewe folk
........eller noget andet

 

Hvis man ikke kan finde en passende metode, så må man finde en anden problemformulering.

 

Hvis metodeovervejelser, analyser eller konklusioner ikke passer til problemformuleringen, må man gå "tilbage til start" for at skabe den nødvendige sammenhæng.

 

Fagligt indhold

fx teorier, forklaringsmodeller, analyser eller fremgangsmåde (hvis ikke inkluderet i metoden)
 

 

Konklusion

Konklusionen skal hænge sammen med problemstillingerne og problemformuleringen. Hvis den ikke gør det, skal I tilbage i hjulet og finde ud af, hvor kæden er hoppet af.
Konklusionen bør være et svar på problemformuleringen. Hvis man har arbejdet med delkonklusioner, vil konklusionen ofte være en sammenfatning af delkonklusioner.
Man må ikke bringe nye oplysninger ind i en konklusion.
 

 

Andre produktkrav

I nogle tilfælde vil der være særlige krav om fx perspektivering til studierapport, kapiteloversigt, indholdsfortegnelse og indledning. Og nogle gange vil rækkefølgen i opgavens dele være forskellig.
Man skal derfor altid være opmærksomme på de krav, der stilles til den konkrete opgave, og spørge, hvis man er i tvivl.

 

Når en idé eller problemstilling omsættes til konkrete spørgsmål, som kan undersøges, så har man gennemført en operationalisering.

 

Valg af den fremgangsmåde man vil bruge i sin undersøgelse, metode og evt. dannelsen af en hypotese indgår også i operationaliseringen.
 

  • Hvad er en hypotese?
    En hypotese er et udsagn, der fremføres som en antagelse eller formodning. Hypotesen formulerer ud fra teoretiske forestillinger, en formodet sammenhæng mellem kendsgerninger, eller en formodet forklaring af noget foreliggende.
    En hypotese kan både være beskrivende og forklarende.

     

  • Hvis der ikke findes en egentlig teori, taler man ofte om arbejdshypoteser.

     

  • Udsagn af typen "hvis A, så B" kan også kaldes for hypoteser eller hypotetiske udsagn.

     

  • Eksempel - en beskrivende hypotese:
    Danskere med muslimsk baggrund lægger ofte mere vægt på at praktisere deres religion end folk med en kristen baggrund.

     

  • Eksempel - en forklarende hypotese:

     

  • Danskere med muslimsk baggrund praktisere i højere grad deres religion end folk med en kristen baggrund, fordi religionen for dem spiller en langt større kulturel og familiemæssig rolle.

Det er ofte en fordel at formulere en hypotese fordi det skærper en undersøgelses fokus. Hypotesen er en antagelse, der enten kan forkastes eller godtages, men man skal passe på ikke at blive så glad for den hypotese man har opstillet, at man overser alle de faktorer, der eventuelt kan dokumentere, at hypotesen må forkastes.

 

At arbejde deduktivt

Operationaliseringen af en idé eller problemstilling, som vist under beskrivelsen af MindMap og FlowChart, sker induktivt.

 

En anden mulighed er den deduktive fremgangsmåde, hvor operationaliseringen foregår i faser eller trin, som illustreret i nedenstående figur.

 

 

Operationalisering

- fra teori til empiri i en deduktiv undersøgelse
 

operationalisering553